FIND EN WIFTER  
Find den kvindelige TV/Filmarbejder, du leder efter her  
MEDLEMSSIDER
LOG PÅ
 
  VEDTÆGTER
Vedtægter for WIFT /DK– Women in film & TV DK

§ 1
Navn, hjemsted

”Women in Film & Television, Danmark”.
Dens hjemsted er København.

§ 2
Formål WIFT /DK’ s formål er:

at styrke og synliggøre kvinder, der arbejder på alle niveauer og inden for alle aspekter af film, tv og andre billedmedier, bl.a. ved:

• at skabe internationale kontakter via andre landes WIFT-afdelinger
• at fremme muligheder for at medlemmerne kan mødes og udveksle erfaringer og idéer samt danne netværk
• at forsyne medlemmerne med informationer og støtte i deres professionelle karriere

§ 3
Medlemskab

Personligt medlemskab
Enhver, der beskæftiger sig med film, tv og andre billedmedier og som støtter foreningens formål, kan optages som medlem. Denne type medlemskab giver stemmeret på generalforsamlingen og fortrinsret til foreningens aktiviteter.

Firma-medlemskab
Firmaer, der beskæftiger sig med film, tv og andre billedmedier og som støtter foreningens formål, kan optages som medlemmer. Et sådant firma-medlemskab giver ret til én stemme på generalforsamlingen og fortrinsret til foreningens aktiviteter.

Støttemedlemsskab
Firmaer og enkeltpersoner, også uden tilknytning til film, tv eller andre billedmedier, men som støtter foreningens formål, kan tegne et støtte-medlemskab. Et sådant medlemskab giver fuld ret til deltagelse i foreningens aktiviteter, men er uden stemmeret på generalforsamlingen.

Æreskomite´
De af den siddende bestyrelse udnævnte æreskomité-medlemmer har et vederlagsfrit medlemskab med stemmeret på generalforsamlingen og fortrinsret til foreningens aktiviteter.

Medlemskab træder i kraft ved indbetaling af kontingent og går fra 1. januar til 31. december. Medlemskab ophører ved udmeldelse og skal ske skriftligt til foreningens bestyrelse.
Ved kontingentrestance på 1 måned ophører medlemskab.

§ 4
Kontingent og betaling

Foreningen har fire former for kontingent:

1. Kontingent for personligt medlemskab
2. Kontingent for firmamedlemskab
3. Kontingent for støttemedlemskab
4. Kontingent for studerende

Kontingentet betales én gang om året.
Forslag til kontingentets størrelse fremsættes af bestyrelsen og vedtages på generalforsamlingen.

§5
Generalforsamlingen

Foreningens overordnede besluttende myndighed er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned.
Ordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen pr. brev eller mail til hvert medlem med mindst to og højst fire ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for den ordinære generalforsamling.

Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for foreningen i det forløbne år.
3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab.
4. Behandling af indkomne forslag, herunder forslag til kommende aktiviteter.
5. Bestyrelsen forelægger til godkendelse forslag til budget for det nye regnskabsår.
6. Valg af bestyrelse.
7. Valg af revisor samt revisorsuppleanter.
8. Eventuelt.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen måtte beslutte det, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer overfor bestyrelsen fremsætter krav herom. Samtidig skal det angives hvilke emner, der ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling. Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling på samme måde og med samme tidsfrist som ved ordinær generalforsamling. I indkaldelsen skal det angives hvilke emner, der skal behandles på den ekstraordinære generalforsamling.

§ 6
Forslag

Forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, indsendes skriftligt til foreningens bestyrelse senest otte dage før generalforsamlingen.
Indkomne forslag skal omdeles til generalforsamlingen inden starten på denne.

§ 7
Stemmeret

På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme. Medlemmer, der er i kontingentrestance, har ikke stemmeret.
Stemme kan afgives i henhold til skriftlig fuldmagt til et andet medlem, dog kan hvert medlem højst stemme i henhold til tre fuldmagter.
Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindeligt stemmeflertal, med mindre andet udtrykkeligt er bestemt i nærværende vedtægter.

§ 8
Bestyrelsen

Foreningens bestyrelse består af 11 medlemmer, der vælges af den ordinære generalforsamling.
Hvert andet år afgår halvdelen af bestyrelsen ved den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. I tilfælde af, at et bestyrelsesmedlem træder ud af bestyrelsen indenfor det første år af den to-årige valgperiode, kan et nyt bestyrelsesmedlem vælges for et år på næstkommende ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.
Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden med mindst fjorten dages varsel, så ofte formanden eller mindst to bestyrelsesmedlemmer finder det fornødent. Dagsorden skal angives ved indkaldelsen.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fire medlemmer – herunder formanden – er tilstede.
Bestyrelsen træffer afgørelser ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte bestyrelsesmedlemmer.
Der optages referat af bestyrelsesmøderne.

§ 9
Ændring af vedtægter

Til beslutning om ændring af foreningens vedtægter kræves, at mere end 2/3 af stemmerne på en generalforsamling stemmer for ændringsforslaget.

§ 10
Opløsning

Opløsning af foreningen kræver vedtagelse med 2/3 af stemmerne på to på hinanden følgende generalforsamlinger.
Skulle foreningen ved sin opløsning være i besiddelse af en formue, skal denne anvendes på en måde, der er i overensstemmelse med foreningens formålsparagraf.

§ 11
Hæftelse samt tegningsregler

For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens til enhver tid eventuelle formue.
Foreningen tegnes af bestyrelsen. Bestyrelsen kan give prokura til en eller flere af foreningens
   
  Bookmark and Share
BLIV MEDLEM

Læs om medlemskaber og tilmelding her

SIDSTE NYTalle nyheder

Filmkursus med feministisk fokus
 
WIFT /DK c/o Empire Bio     ·     Guldbergsgade 29F     ·     2200 København N     ·     wift@wift.dk